Genvalg i LA

Lokalavisen Frederiksberg Genvalg i LA

Partiets Rådmand Laura Lindahl, som i sommer også blev valgt til Folketinget, blev genvalgt som spidskandidat: – I virkeligheden er det meget større at blive genvalgt – for her vurderer medlemmerne ikke blot dine intentioner, men reelt din indsats. – Derfor er jeg meget stolt og glad for, at medlemmerne har genvalgt mig som spidskandidat til kommunalvalget. Det betragter jeg som en anerkendelse af min indsats, udtaler hun. Lars Berg Andersen fik også massiv støtte til at blive opstillet som nummer to på listen, på trods af der var kampvalg til posten. Samtidig trådte han af som lokalformand, men ser med stolthed tilbage på det forgangne år, hvor LA på Frederiksberg har fået 50 pct. flere medlemmer. Lars Hammersholt, et mangeårigt medlem af Liberal Alliance og manden bag mange Liberale debat-arrangementer, blev valgt som ny formand.

Budgettale 2015 – 1. September 2014

lb_budgettale

Liberal Alliance – Lars Berg Andersen – Budgettale 2015 – 1. September 2014

Danmark er i krise. Hver dag flytter danske virksomheder jobs til udlandet, hvor arbejdskraften er billigere, fordi skatten er lavere. Når danske virksomheder skal hyre nye medarbejdere, sker det i deres datterselskaber i udlandet – ikke på hovedkontoret i Danmark, og det gælder såvel for slagteriarbejdere og syersker, som for ingeniør og økonomer.

Det skal vi gøre noget ved, og her har vi en unik mulighed for at gå foran og vise vejen på Frederiksberg. Vi har efter valget fået et rent borgerligt flertal på Frederiksberg igen. Det skal vi udnytte til at være ambitiøse og vise hele Danmark, hvordan man driver den billigste og mest effektive kommune i landet. Som borgmesteren også nævnte, er vi rigtigt godt i gang på Frederiksberg, og på flere områder blandt de bedste i Danmark, men vi skal have endnu mere fart på, så vi ikke sakker bagud i forhold til de andre storbyer i Europa.

I disse år giver staten en særlig rabat, hvis kommunerne sænker skatten. Så også derfor er det er nu vi skal slå til. Med Liberal Alliances stemmer fik vi sidste år taget første skridt i mange år mod lavere skat på Frederiksberg med kommuneskattesænkning på 0,3%. Det var småt, det var symbolsk og den er sidenhen ædt op af regeringens bundskatteforhøjelse, men det var et skridt i den rigtige retning.

Fra LA’s side havde vi imidlertid endnu hellere set, at vi havde brugt det flertal vi havde i den borgerlige blok til at få sat en stopper for det helt store problem på Frederiksberg i disse år: De urimelige stigninger i ejendomsskatten – grundskyldstigningerne.

Alle borgere på Frederiksberg oplever allerede nu, at deres ejendomsskatter stiger, og for villaejerne er det særligt slemt. Her stiger ejendomsskatten for nogle fra 50.000 til 100.000 kr. om året over de kommende år, udelukkende fordi skats ejendomsvurdering sættes op.

Det er simpelthen ikke rimeligt, at nogle borgere beskattes, blot fordi deres grund (måske) er steget i værdi. Og det gælder altså lige vel, om grundejeren er en rig direktør eller fattig pensionist-enkefrue. Så siger nogle, at fordi pengene går i statskassen via udligningen, så det er en sag for Folketinget at ændre. Det er da rigtigt, at kampen også skal kæmpes der, men VI har muligheden her i kommunalbestyrelsen for at komme boligejerne til undsætning ved nu og her at sænke grundskyldspromillen. Dermed har vi også pligten. Fra Liberal Alliances side går vi til budgetforhandlingerne med et krav om, at boligejerne på Frederiksberg kompenseres fuldt ud for de stigninger de har oplevet i deres grundskyldsbetalinger. Ingen skat bør stige på Frederiksberg. Forvaltningen har oplyst, at det vil koste mellem 6 og 21 mill. kr. at neutralisere grundskyldsstigningerne for 2015 og mere i de kommende år. De penge kan og skal vi finde i forhandlingerne.

I Liberal Alliance har vi også et meget stort ønske om at gøre tilværelsen lettere for de erhvervsdrivende på Frederiksberg. På Frederiksberg opkræver vi stadig som en af under halvdelen af landets kommuner en ekstraskat på erhvervsdrivende – den såkaldte dækningsafgift. Vi skal tiltrække og tilskynde til mere erhvervsliv på Frederiksberg. Det gør vi ikke ved at opkræve en ekstraskat,. Det koster kun 10 mill. at afskaffe den og heri er ikke fratrukket den administrative besparelse ved ikke længere at skulle opkræve den.

Endelig mener vi selvfølgelig også, at vi bør fortsætte de gode takter vi startede sidste år med at sænke kommuneskatten. Vi er nu kun 0,4%-point fra at være kommunen med Danmarks laveste udskrivningsprocent. Det mål må vi kunne nå i denne budgetperiode.

For at sænke disse skatter er det klart at bliver nødt til at finde besparelser på det kommunale budget.

Jeg har i den korte tid, jeg indtil nu har haft fornøjelsen af at være en del af kommunalbestyrelsen, fået et meget positivt indtryk af de dele af Forvaltningen jeg har stiftet bekendtskab med. Mange af de fordomme jeg – indrømmet – havde om offentlig forvaltning er blevet gjort til skamme. Vi har nogle meget kompetente medarbejdere på Frederiksberg.

Når det så er sagt, så skal vi som bestyrelse jo heller ikke bare tage alt for gode varer, når forvaltningen fremlægger et budget, der lige nøjagtig udnytter hele den serviceramme som KL og regeringens aftale lægger op til, at der må bruges på Frederiksberg.

Som enhver anden ledelse er det da vores opgave at udfordre størrelsen af de omkostninger forvaltningen har lagt ind i budgettet. Mon ikke det er muligt at finde 1% eller 2% mere her og der. Sparer vi bare 2% på hele servicerammen har vi 76 millioner at gøre godt med.

Der er mange gode effektiviseringsforslag i budgetoplægget fra Forvaltningen, men lad os få endnu flere og lad os så også få skruet lidt hurtige op for konkurrenceudsættelsen på Frederiksberg. Vores såkaldte IKU – Indikator for KonkurrenceUdsættelse er kun på 27,1%. Dvs. kun 27,1% af de opgaver vi som kommune kan sende i udbud for at få en lavere pris sender vi i udbud. Det er simpelthen for lavt og hertil kommer at tallet gennemsnitligt ikke er steget de seneste fem år. Her ligger et kæmpe potentiale for besparelser i kommunen og venter. DI har vurderet det til 61 mio kr. årligt hvis vi bare konkurrenceudsætter ligeså meget som de ti mest konkurrenceudsættende kommuner.

I Liberal Alliance er vi også en stor tilhænger udlicitering af større samlede opgaver indenfor det kommunale område. I år går vi i gang med to plejehjem på Frederiksberg, men hvorfor ikke 4 eller 6. Og hvad med børnehaverne. Konkurrence om de kommunale opgaver bidrager til innovation og nytænkning fordi private virksomheder kan byde ind med ny smarte måder at løse opgaverne på.

På anlægssiden er der i budgetforslaget lagt op til anlægsinvesteringer for 385 millioner i 2015, med 20 millioner i en såkaldt prioriteringspulje. De 20 er altså nogle vi politikere kan vælge fra eller til, mens de 385 tilsyneladende er absolut nødvendige. Også her tillader jeg mig at være lidt skeptisk. Lad os nu sammen udfordre disse beløb også. F.eks. er der planlagt cykelstier for ikke mindre en 75 millioner over de næste seks år. Det kan umuligt være strengt nødvendigt.

Endelig har vi gennem de senere år sparet en kæmpemæssig kassebeholdning på op i mod 700 mio. kr. op på Frederiksberg. Der er ingen grund til at kommunekassen skal ligge inde med så mange af skatteborgernes penge. Så vil nogen sige at det er nødvendigt af hensyn til de store investeringer der ligger foran os i bla. Metro og KUBE, men de anlægsinvesteringer der allerede er budgetteret med, er jo allerede fratrukket i kassebeholdningen.

Kommer der nye store projekter til, tror jeg det vil gøre det nemmere for borgerne at forstå, at det koster penge at bygge en KUBE eller en svømmehal når de bliver bedt om at hoste op med et par hundrede millioner i ekstra skat når projektet vedtages frem for at de bare tages af en kasse de har indbetalt til flere år forinden. I henhold til de fremlagte budgetoplæg er kassebeholdningen også over ½ milliard ved udgangen af 2018. Væsentligt mindre er nok til at tage højde for likviditetsudsving i løbet af årene. Resten må tilbage i skatteborgerne.

I disse budgetforhandlinger er det vigtigste at vi først sørger for at der ikke er nogen på Frederiksberg, der skal betale mere i skat, dernæst sørger for at sænke skatten for alle og endelig må vi sørge for at de skattekroner vi får ind i kommunekassen bliver brugt på vigtige kommunale kerneydelser som at sikre et ordentligt kloaknet, gode skoler, børnehaver og plejehjem (alt sammen gerne i privat regi) frem for at begive os ud i endnu flere luksuriøse projekter som kultur- og bevægelseshuse, svømmehaller og kunstgræsbaner. Lad os nu sammen gøre vores beskedne bidrag til at sænke verdens højeste skattetryk og gøre verdens største offentlige sektor mindre, så vi kan hjælpe Danske virksomheder til at overleve i den internationale konkurrence. Kun sådan kan vi sikre at der også er private virksomheder i Danmark fremover til at tjene penge, som kan betale for velfærd for vores børn og for os selv når vi bliver ældre.

Spændende aften på Frederiksberg Rådhus i aftes!

er en spændende tid på Frederiksberg den næste tid.

Gode toner fra Konservative, der langt om længe erkendte, at vi også lokalt må gøre noget for alle dem, der rammes voldsomt hårdt af den eksploderende grundskyld. Det er en sejr for Liberal Alliance, som bekendt er partiet der har rejst debatten om grundskyld. Det blev også nævnt, at Frederiksbergs kassebeholdning er meget stor – måske unødig stor. Det er jeg helt enig i.

Der var også gode toner fra socialdemokraterne, som har fokus på mere frihed til børnefamilierne gennem distriktsgaranti på daginstitutionerne. Samme boldgade var Enhedslisten i.  I Liberal Alliance er frihed en klar mærkesag, og derfor glæder vi os til at høre nærmere om de konkrete forslag. Samtidig blev der talt skolemad. Principielt mener jeg ansvaret for børns frokost ligger hos børnenes forældre. Omvendt hører jeg mange folkeskolelærere fortælle, hvordan flere børn simpelthen ikke får madpakke med. For mig er det afgørende, at man tager udgangspunkt i barnets tarv, og der er ingen tvivl om at alle børn bør få en sund næringsrig frokost hver dag. Måske en frivillig ordning ville være løsningen? Det er i hvert fald interessant at se et oplæg på en sådan ordning.

SF talte om folkeskolen, herunder en kritik af arbejdstidsaftalen, og den manglende vilje på Frederiksberg til at vise lærerne tillid. Den holdning deler vi i Liberal Alliance.

Sidst men ikke mindst blev der blandt flere talt udlicitering, hvilket Liberal Alliances Lars Berg Andersen også lagde vægt på. Potentialet ved øget konkurrenceudsættelse på Frederiksberg er stort. Vi kunne frigøre millioner af kroner til både bedre velfærd og lavere skatter, uden at gå på kompromis med kvaliteten. Det er simpelthen for dumt at lade være.

Jeg ser frem til de kommende budgetforhandlinger, som jeg er sikkert på Lars Berg Andersen, som er min stedfortræder mens jeg er på barsel, kommer til at køre super fint!

“Frederiksberg-borgere mod skatteplyndring” om grundskyld

I DAG SKAL LANDETS HØJESTE BOLIGSKAT BETALES

Tirsdag triller næsten en kvart milliard kroner ind på Frederiksberg Rådhus, for 5. august er betalingsdagen for den anden af de to årlige rater af landets suverænt højeste grundskyld i kroner og øre.
Borgernes samlede udgifter fra ejendomsskatter nærmer sig hastigt en halv milliard – og runder om nogle år en hel milliard.
Efter flere år med årlige stigninger på seks-syv procent – markant mere end inflationen – betaler mange familier med rækkehus eller et mindre parcelhus allerede over 40.000 kroner i grundskyld og har ifølge Danske Bank udsigt til en årlig regning omkring 100.000 kroner.
På rådhuset har Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti alle sagt, at de vil bremse stigningerne i grundskylden, mens venstrefløjen er imod. Det samme er Radikale, som har opfordret boligejere til, om nødvendigt, at tage lån for at betale ejendomsskatten.
Nøglepartiet er dermed Konservative, som på Christiansborg kæmper for lavere grundskyld.
På Frederiksberg Rådhus har borgmesterpartiet dog foreløbig ladet stigningerne fortsætte – og har ikke afgivet konkrete meldinger op til budgettet for 2015.